20. maj 2020

Statistik og markedsanalyse, bæredygtige byggematerialer og kommunikation om grønne klimaløsninger.
Lyder det som noget for dig? Så læs roligt videre, for Dansk Træforening søger sin næste, dygtige studentermedhjælper.

Dansk Træforening er brancheforening for Danmarks træimportører, og vores medlemmer sourcer træ fra hele verden. Foreningen arbejder i krydsfeltet mellem træmarkedet og den internationale skovpolitik og arbejder for at fremme forbruget af bæredygtigt træ. Vi har et godt og tæt samarbejde med træbranchens øvrige kræfter i ind- og udland.

Dansk Træforening er også sekretariat for træbranches fælles informationsprojekt Træ.dk, som arbejder for at promovere træ som et miljøvenligt råstof, primært via hjemmeside, nyhedsbreve og sociale medier.

Vi mangler dig, der har flair for tal, er god til at formidle og er stærk til sociale medier, og som gerne vil have erfaring fra en mindre brancheorganisation.

Har du interesse for træ og træmarkedet er det et ekstra plus.

Primære arbejdsopgaver:

  • Udarbejdelse af importstatistikker og markedsinformation mm. til Dansk Træforenings medlemmer.
  • Administrative opgaver, herunder drift af Dansk Træforenings hjemmeside.
  • Skabe nyt indhold på www.træ.dk og besvare kommentarer og henvendelser til Træ.dks brevkasse.

Din profil:

  • Du er under uddannelse inden for skovbrug, ingeniørvidenskab, miljøpolitik eller anden relevant uddannelse.
  • Du har lyst til at få indsigt i den danske og internationale træbranche og arbejde med promovering af træ.
  • Du kender måske lidt (eller meget?) til skovdrift, træ og træprodukter.
  • Du kan lide at skrive og bevæger dig hjemmevant på sociale medier.
  • Du er initiativrig og kan arbejde selvstændigt.

Vi tilbyder:

  • Gode kolleger.
  • Stor indflydelse på egne opgaver.
  • Arbejdstid på 10-15 timer ugentligt med gode muligheder for fleksibilitet.
  • Gratis frokostordning.

Ansøgning:

  • Send ansøgning og CV til Dansk Træforening på dktimber@dktimber.dk. Send din ansøgning snarest muligt. Samtaler vil blive afholdt løbende.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte direktør Jakob Rygg Klaumann på jakob@dktimber.dk

Læs mere om Dansk Træforening på www.dktimber.dk og om Træ.dk på www.træ.dk.  

Vi glæder os til at se din ansøgning.

Print Friendly, PDF & Email