Hvorfor bruger vi tropisk træ?

Vi bruger tropisk træ, fordi det har en lang række gode egenskaber, som giver arterne en meget stor spændvidde i anvendelsesmulighederne

Tropiske træarter er ofte karakteriseret ved at have en lang naturlig holdbarhed og formstabilitet og er fra naturens hånd modstandsdygtige over for svampe og skadedyr.

Mange tropiske træarter har gode styrkeegenskaber og veddet er tungt og tæt og gør det ideelt til at anvende på steder hvor der er et hårdt slid.

Derudover rummer de tropiske træarter en meget stor spændvidde i udseende, herunder farver og åretegninger og har store æstetiske kvaliteter.

Tropisk træ – en uudnyttet ressource

De tropiske skove er blandt andet karakteriseret ved deres store biologiske mangfoldighed. Tropeskoven er levested for myriader af dyre- og plantearter.

Internationale studier bidrager hele tiden med ny viden om de store komplekse økosystemer som de tropiske skove udgør. En række forskere, herunder danske forskere, har på baggrund af undersøgelser sat tal på hvor mange træarter der egentlig findes i de tropiske skove.

Og estimatet er svimlende.

I Danmark findes der 15 forskellige indfødte træarter samt en håndfuld tilflyttere som har krydset grænsen i historiens løb. I Nordeuropa er spektret noget større og der findes omtrent 125 træarter nord for den Iberiske Halvø. Men intet slår de tropiske skove, hvor forskere anslår at der findes mellem 40.000 og 53.000 træarter!

Verdens træhandel er i dag koncentreret på meget få arter i forhold til den kolossale artsrigdom der hersker i de tropiske skove. Nogle træarter udnyttes i stor stil, men langt størstedelen af træarter er ikke kommercialiseret og der findes et meget stort potentiale for at tage nye træarter i anvendelse.

Hvis man er i stand til at brede anvendelsen udover et meget større antal træarter, kan man skabe endnu større værdi i den stående skov og samtidig aflaste nogle af de overeksponerede arter.

Tiderne skifter – og træmoden skifter – og træarter bliver over tid populære eller glider ud i glemslen.

Nye træarter vinder indpas, men det tager tid for en ny træart at finde sin plads i markedet som erstatning eller supplement til andre arter.

Der er en række faktorer der spiller ind i forhold til mulighederne for at markedsføre mindre kendte arter, fx økonomi og leveringssikkerhed, men fremfor alt er træartens dokumenterede egenskaber afgørende. Hvordan tørrer træet, hvordan er artens opskæring og bearbejdelighed, svind og andre fysiske egenskaber? Og hvordan opfører træarten sig i praksis og under forskellige klimatiske betingelser?

Træbranchen opererer med begrebet ’Lesser Known Timber Species’ og der er virksomheder og organisationer som målrettet arbejder for at udvide antallet af brugte træarter ved at dokumentere deres egenskaber og anvendelsesmuligheder.

Her finder du flere fakta om tropiske træarter

Der findes flere gode databaser på nettet som guider brugere gennem mangfoldigheden af tropiske træarter, deres egenskaber og deres anvendelsesområder og ikke mindst viser hvor de enkelte træarter kan købes:

Der findes også en række opslagsværker og tekniske standarder, som i ord, tabeller og billeder sætter de tropiske træarter i system:

Truede træarter

CITES/Washingtonkonventionen og IUCN’s rødlister regulerer den internationale handel med truede vilde dyr og planter, herunder kommercielle træarter, så bestandene kan bevares for eftertiden.

CITES

Reglerne er forskellige, alt efter hvor truede de enkelte arter er. Nedenfor ses oversigten over de tre lister, som CITES opdeler arterne i:

  • Liste I omfatter arter som er stærkt truede af handel. Handel er forbudt medmindre formålet er ikke-kommercielt.
  • Liste II omfatter arter som er i fare for at blive truet af handel. Handel er tilladt, hvis den foregår på en kontrolleret måde.
  • Liste III omfatter arter som lokalt er truede af handel. Handel er tilladt, hvis den foregår på en kontrolleret måde.

CITES reglerne spiller sammen med EU’s regler for import:

I Danmark gennemføres CITES-bestemmelserne således via en fælles EU-lovgivning.

Derudover spiller CITES sammen med EU’s Tømmerforordning EUTR.

Læs mere om CITES.

IUCN’s rødliste

Udover CITES bør man holde sig orienteret om rødlisten fra IUCN (International Union for Conservation of Nature).

For træarter der er anført som truede på rødlisten er der særlig grund til agtpågivenhed.

Listerne opererer med forskellige trusselsniveauer:

  1. Extinct
  2. Extinct in the wild
  3. Critically endangered
  4. Endangered
  5. Vulnerable
  6. Near threatened
  7. Least concern

Critically endangered, Endangered og Vulnerable udgør tilsammen kategorien ’Threatened’.

Der laves ikke separate udtræk på træarter, så den giver ikke en færdig liste over særligt belastede arter. Den kan i stedet benyttes som opslagsværk med indgang for den individuelle art – benyt det latinske artsnavn for at være sikker.

Se mere på redlist.org