EUTR wood-boyEU’s tømmerforordning, også kaldet EU’s tømmerlov eller blot EUTR, har haft effekt siden 3. marts 2013.

EUTR introducerer et forbud mod import af ulovligt fældet træ. Derudover påbydes virksomheder at indføre et påpasselighedssystem (due dilligence) der skal minimere risikoen for at handle med ulovligt træ.

Forbuddet gælder alene dem, der bringer træet i omsætning på EU’s marked første gang. Det vil overvejende sige importører af ikke-europæisk træ samt EU’s skovejere.

For alle forhandlere af træ og træprodukter i EU, også dem som blot videresælger træ og træprodukter efter at træet er bragt i omsætning på EU’s marked første gang, indføres en pligt til at holde styr på, hvem træet er købt af og hvem det er videresolgt til.  Denne information kræves bevaret i mindst 5 år.

Hvilke trævarer er omfattet?

Forordningen omfatter stort set alle trævarer (med få undtagelser som genbrugstræ, printede papirvarer og mindre træprodukter som f.eks. håndværk) fra alle oprindelseslande, uanset om de er produceret i eller uden for EU. Se nedenfor hvilke varer der er omfattet af forordningen.

Lovligt træ

Lovligt træ defineres, ligesom under en FLEGT partnerskabsaftale, i relation til lovene i det land hvor træet er fældet, og omfatter relevant skov- og miljølovgivning, handels – og skattelovgivning, samt lovgivning der sikrer lokalbefolkningens rettigheder i forbindelse med træfældningen.

Træ med en FLEGT- og CITES-licens anses for at være lovligt fældet, og er ikke underlagt ‘Due diligence’-forpligtelsen.

Påpasselighedssystem – ‘Due diligence’

Forordningen indeholder ikke krav om at træets legalitet skal være bevist, men forordningen specificerer elementer i et påpasselighedssystem (due dilligence-system), som virksomhederne skal etablere. Dette inkluderer metoder til at sikre information om træprodukterne, herunder oprindelsesland, mængde eller vægt, oplysninger om hvem varerne er købt af og solgt til, samt information, der viser at lovgivningen i oprindelseslandet er efterlevet.

Risikoanalyse

Der stilles også krav om, at virksomheder laver en risikoanalyse, der gør dem i stand til at undgå handel med illegalt træ. Undtagen hvor risikoen kan siges at være ubetydelig, er virksomhederne forpligtet til at gøre foranstaltninger, som f.eks. at kræve yderligere dokumentation af lovlighed fra sælger eller via tredjepartsverifikation.

Overvågningsorganisation

En træhandler har ret til selv at etablere et påpasselighedssystem, eller til at bruge et system etableret af en overvågningsorganisation, en såkaldt MO (Monitoring Organisation), der er godkendt af EU-kommissionen og kontrolleret af kompetente myndigheder i de enkelte EU-medlemslande.

Sanktioner for ikke at efterleve forordningen vedtages af de enkelte EU-medlemslande.

FAQ om EUTR

Læs mere i Dansk Træforenings FAQ om EUTR

Lovteksten

Se den fulde lovtekst her (pdf):

Læs mere om EU Timber Regulation på Europakommissionens hjemmeside

Fortolkningsnoter

EU-Kommissionen har udgivet et guidance document der giver uddybende fortolkninger af centrale begreber i EUTR. Dokumentet er ikke juridisk bindende. Dokumentet præciserer bl.a. begreber som ‘placing on the market‘ og ‘ubetydelig risiko‘.

Dokumentet er tilgængelig fra Kommissionens hjemmeside via dette link: EUTR Guidance document.

Toldkoder omfattet af EUTR

I alt 333 toldkoder er omfattet af EUTR.

Antal toldkoder:
Trævarer under kapitel 44: 161
Papir og papirmasse under kapitel 47 og 48: 11
Præfabrikerede bygninger af træ under kapitel 94:  1
I alt:  333

Se listen over samtlige toldkoder her: Toldkoder omfattet af EUTR

Toldkoder IKKE omfattet af EUTR

Se liste over træ- og træprodukter der i øjeblikket ikke er omfattet af EUTR: Toldkoder IKKE omfattet af EUTR

Baggrund

Da EU-Kommissionen i 2003 vedtog den såkaldte FLEGT handlingsplan meddelte den samtidig, at den ønskede at gennemføre en analyse af yderligere lovgivnings-tiltag som kunne supplere handlingsplanen.

Overvejelserne var bl.a. at etablere lovgivning, der bredt kunne forhindre import af illegalt træ til EU. En bredere lovgivning adresserer det forhold at partnerskabsaftalerne netop er frivillige og at der kan være træproducerende lande som ikke ønsker at indgå aftale med EU.

I 2008 udmøntede det sig til et lovforslag fra EU-Kommissionen, som ledte til EU Parlamentets og Rådets vedtagelse af EU’s Timber Regulation den 3. december 2010. Efter en overgangsperiode, hvor sekundær lovgivning skal etableres og hvor erhvervet kan tilpasse sig forordningens krav, fik lovgivningen effekt fra den 3. marts 2013.