FAQ om EUTR

Se 18 ofte stillede spørgsmål om EUTR og de tilhørende svar.

Dokumentet opdateres løbende i takt med nye spørgsmål og ny tilgængelig information. Send gerne spørgsmål til os – vi kan evt. videreformidle dem til Miljøstyrelsen for at få svar.


Spørgsmål: Hvilke krav pålægger EUTR de træhandlende?

Svar: EUTR indeholder 3 primære forpligtelser som afhænger af hvor man befinder sig i trækæden fra skoven til forbruger. EUTR skelner nemlig mellem en ‘virksomhed’ og en ‘forhandler’. En ‘virksomhed’ er den der bringer træet i omsætning i EU for første gang, mens en ‘forhandler’ udelukkende handler med træ som allerede er bragt i omsætning.

1.       Forbud mod omsætning af ulovligt fældet træ – gælder for ‘virksomheder’

2.       ‘Virksomheder’ der for første gang bringer træprodukter i omsætning på EU-markedet skal udvise ‘Due diligence’ – fornøden omhu.

3.       Krav om sporbarhed for ‘forhandlere’.

Det er således afgørende for medlemmerne at fastslå hvor i trækæden man befinder sig. Et medlem kan være både ‘Virksomhed’ og ‘forhandler’, men forpligtelserne varierer altså afhængigt af om man selv bringer træet i omsætning for første gang eller om man køber træ der allerede er bragt i omsætning.

 


SpørgsmålHvad betyder Due diligence?

Svar: Due diligence oversættes nok bedst til ‘fornøden omhu’.

Kernen i due diligence begrebet er at virksomhederne skal foretage en risikovurdering for at minimere risikoen for at bringe ulovligt fældet træ i omsætning på EU-markedet.

‘Virksomheder’ pålægges altså at udvise due diligence og det betyder at de skal anvende en due diligence ordning. Der er 3 hovedelementer i due diligence ordningen:

Oplysning:
Virksomheden skal have adgang til oplysninger der beskriver træet og træprodukterne (handelsnavn og/eller latinsk navn), hugstlandet, mængde, navn og adresse på virksomhedens leverandør og den forhandler træet leveres til, samt oplysninger om opfyldelse af gældende lovgivning.

Risikovurdering:
Procedurer der gør virksomheden i stand til at analysere og evaluere risikoen for ulovligt træ i forsyningskæden, baseret på blandt andet ovenstående oplysninger, samt oplysninger om udbredelsen af ulovlig hugst af bestemte træarter, udbredelse af ulovlig hugst i hugstlandet, kompleksiteten i forsyningskæden mm.

Risikobegrænsning:
Når vurderingen viser at der er risiko for at der er ulovligt træ i forsyningskæden, kan den pågældende risiko afhjælpes ved fx at kræve yderligere oplysninger og dokumentation fra leverandøren og /eller krav om tredjepartskontrol.

 


SpørgsmålSkal enhver ‘virksomhed’ etablere sin egen due diligence ordning?

Svar: Nej, ikke nødvendigvis. Hver ‘virksomhed’ skal opretholde og regelmæssigt evaluere den due diligence ordning de anvender, medmindre virksomheden anvender en ordning der er udarbejdet af et ‘Overvågningsorgan’.

Dansk Træforening har sammen med sine søsterorganisationer i ETTF udviklet en harmoniseret due diligence ordning som de enkelte træforeninger stiller til rådighed for medlemmerne.

Find Due diligence ordningen her.

Det er af stor værdi at en samlet branche sætter en fælles standard.

 


Spørgsmål:Hvornår er et træprodukt ‘bragt i omsætning’?

Svar: Er endnu ikke præcist defineret. De danske myndigheders aktuelle fortolkning er at varen er ‘bragt i omsætning’ på den dato hvor varen indfortoldes.

EU-Kommissionen arbejder på en vejledning om EUTR om den nærmere forståelse og fortolkning af reglerne, herunder hvornår en vare er ‘bragt i omsætning’.

 


Spørgsmål: Er et varelager importeret før 3. marts 2013 omfattet af kravene om forbud og Due dilligence:

Svar: Myndighedernes nuværende fortolkning er at der ikke skal foretages Due dilligence på et varelager der er importeret før skæringsdatoen, idet kun varer indfortoldet efter 3. marts 2013 er omfattet af bestemmelserne.

 


Spørgsmål: Hvilke produkter er omfattet af bestemmelserne?

Svar: Forordningen dækker en meget lang række træprodukter og rummer kun ganske få undtagelser:

1.       Genbrugstræ eller affald

2.       Emballage (medmindre emballagen er selve varen)

3.       Trykt materiale (bøger og magasiner)

Toldkoden er den centrale indgang, og forordningen rummer et anneks med toldtariffer over de træprodukter der er omfattet.

Omfanget af toldtariffer kan imidlertid udvides hvis myndighederne finder det nødvendigt. Det vil sandsynligvis ske da der er identificeret mangler – fx på møbelområdet, hvor toldtarifferne alene oplister ‘træmøbler’. Andre møbler, som også kan indeholde træ, kan indfortoldes under andre toldtariffer og er dermed friholdt fra bestemmelserne.

 


SpørgsmålHvem har ansvaret hvis en trævare viser sig at stamme fra ulovligt fældet træ?

Svar: Det er den virksomhed der første gang placerer trævaren på det europæiske marked der kan stilles til ansvar. Dvs. den virksomhed der indfortolder varen i EU.

Bestemmelserne om sporbarhed i forhandler-leddet skal sikre at trævaren kan spores tilbage til den virksomhed der har bragt træet i omsætning for første gang på EU-markedet.

 


SpørgsmålHvem har bevisbyrden?

Svar: Det er myndighederne der har bevisbyrden og som skal kunne dokumentere at træet er ulovligt fældet eller at en virksomhed ikke lever op til forpligtelsen om due diligence.

 


Spørgsmål: Hvilke sanktioner kan tages i brug?

Svar: Fastsættelse af sanktioner er national kompetence og det er derfor op til hvert medlemsland at fastsætte de præcise sanktioner, der skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsens grovhed og have afskrækkende virkning.

Den 1. januar 2013 trådte Lov om administration af Den Europæiske Unions forordninger om handel med træ og træprodukter med henblik på bekæmpelse af handel med ulovligt fældet træ i kraft.

Loven fastlægger bestemmelser om kontrol og sanktioner og at virksomheder kan straffes med bøde eller, hvis overtrædelsen er begået forsætligt, fængselsstraf op til 1 år.

Straf kan også fastsættes i form af påbud, forbud eller konfiskation af varer. Konfiskation er et stærkt våben med præventiv effekt.

 


SpørgsmålSkal en ‘virksomhed’ foretage risikovurdering af alt træ?

Svar: Der skal foretages risikovurdering på alt træ med undtagelse af træ med CITES- eller FLEGT-licens, der anses som lovligt fældet.

 


Spørgsmål: Skal en ‘virksomhed’ foretage risikovurdering af certificeret træ, f.eks. FSC- og PEFC-træ?

Svar: Ja. Certificeret træ har ikke samme status som CITES træ eller FLEGT træ og anses altså ikke pr automatik som lovligt fældet.

Certificeringsordningerne er ret beset ikke designet til at dokumentere lovlighed. Både PEFC og FSC har revideret deres ‘Chain of Custody’ med henblik på at leve op til bestemmelserne i EUTR.

EU-Kommissionen har udarbejdet en vejledning som blandt andet handler om certificeret træ, herunder krav til ordningerne såfremt en certificering skal kunne bruges som troværdig risikominimering.

Vi henstiller medlemmerne til som led i deres due diligence at være uhyre opmærksomme på at kontrollere de certifikater man får. På www.dktimber.dk er der en vejledning til at kontrollere et certifikats ægthed – se dette link

 


Spørgsmål: Skal en ‘virksomhed’ foretage risikovurdering af hver vareforsendelse?

Svar: Nej, det er ikke nødvendigt at foretage risikovurdering af hver vareforsendelse, men hver forsyningskæde skal screenes jævnligt.

Det vil være tilstrækkeligt at foretage jævnlig risikovurdering af hver leverandørkæde, f.eks. årligt for lavrisikolande eller en gang pr. kvartal for risikolande.

Der kan imidlertid være situationer – fx handler på det åbne spotmarked i risikolande – hvor det kan være nødvendigt at vurdere risikoen for hver forsendelse.

 


SpørgsmålVil myndighederne lave en officiel risikovurdering, der viser hvilke lande der er forbundet med ‘høj risiko’ og ‘ubetydelig risiko’

Svar:Nej, myndighederne vil ikke lave en officiel risikovurdering på landeniveau og der kommer ikke en facitliste der angiver hvornår summen af oplysninger falder ud til ‘høj risiko’.

Det er den enkelte virksomhed der har ansvaret for at bedømme risikoen på grundlag af de indhentede oplysninger.

ETTF arbejder dog på at udarbejde ‘Country Guidance Notes’ med basisoplysninger, der kan støtte en virksomhed i risikovurderingen.

 


Spørgsmål: Kan korruptionsindekset (CPI2011) anvendes som redskab for risikovurdering?

Svar: Ja, korruptionsindekset er en god indikator, der angiver om der er en generel risiko for korruption. Men det er en også en grov indikator der ikke kan give præcise informationer om risikoforhold i den konkrete træhandelssituation. Derfor kan korruptionsindekset ikke stå alene i en risikovurdering.

Man kan eksempelvis operere i et høj-risiko land, men har man et langvarigt samarbejde med en leverandør og indgående kendskab til deres arbejde og sourcing kan det være et godt grundlag for at have udvist due diligence.

 


SpørgsmålEr et myndighedscertifikat fra Brasilien, der viser at en trævare er produceret af lovligt fældet træ, tilstrækkelig til at imødekomme kravet om ‘due-dilligence’?

Svar: Nej, efter en streng fortolkning så er et brasiliansk myndighedscertifikat ikke tilstrækkelig, idet Brasilien har høj risiko for korruption.

Præcis hvad der så skal til kan myndighederne ikke oplyse. Kernen i bestemmelserne er at det er den enkelte ‘virksomheds’ ansvar at bedømme hvornår det er tilstrækkelig sikkert at købe træet.

 


SpørgsmålHvem håndhæver bestemmelserne?

Svar: Det er den kompetente myndighed Miljøstyrelsen der fører tilsyn med ‘virksomheder’, ‘forhandlere’ og ‘overvågningsorganer’ på det danske marked.

Kontrollen gennemføres som en risikobaseret kontrol, hvor Miljøstyrelsen i samarbejde med SKAT identificerer indsatsområder, fx baseret på træarter, oprindelseslande eller produktgrupper.
Kontrollen kan omfatte dokumentkontrol og fysisk kontrol ligesom vi kender det fra markedskontrollen for byggevarer.

Kontrollen adviseres forinden for at sikre at det relevante personale er til stede.

Myndighederne er også forpligtet til at føre tilsyn på grundlag af begrundet mistanke fra tredjeparts side.

 


SpørgsmålKan der fra myndighedernes side udstedes et certifikat, i lighed med Smiley-ordningen for fødevarer, der viser at en virksomhed har orden i papirerne?

Svar: Nej, myndighederne kommer ikke til at udstede certifikater i lighed med Smiley-ordningen. Men en kontrolleret virksomhed vil modtage en rapport på dansk med konklusioner fra kontrolbesøget.

 


Spørgsmål: Hvordan sikres ensartet implementering af forordningen i alle EU-lande?

Svar: Forordningen er gældende for alle EU’s medlemsstater.

Det er en stor udfordring fra at sikre ensartet implementering af forordningen idet det er hvert lands kompetente myndighed, f.eks. Miljøstyrelsen i Danmark, der skal foretage markedskontrollen, og selvom der er fælles retningslinjer for hvordan kontrollen skal gennemføres, kan der stadig optræde variation fra land til land, da der ikke nødvendigvis afsættes ensartede midler til kontrolarbejdet i de forskellige EU-lande.

På samme måde kan der opstå variationer i forhold til sanktionsniveauet, idet sanktioner fastlægges nationalt.

Der tilstræbes imidlertid ensartet implementering ved at Kommissionen udarbejder fælles detaljerede ‘guidelines’ for alle EU-toldere.

Derudover er medlemsstaterne forpligtet til at udveksle oplysninger og regelsættet kan justeres hvis man fx konstaterer at handelsstrømmene ændrer sig markant.

 


Spørgsmål:      Hvad med træ fra Norge og Schweiz?

Svar: Norge og Schweiz er som bekendt ikke med i EU, men begge lande er såkaldte EFTA lande (European Free Trade Agreement), Norge er EØS-land (del af det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde) og Schweiz har indgået en række bilaterale aftaler med EU.

I forhold til EUTR er det vigtigt at vide om disse lande regnes for tredje-lande og, hvis man importerer træ eller træprodukter fra disse lande, om man er at betragte som ‘virksomhed’ eller ‘forhandler’ i lovgivningens forstand.

EU Kommissionen har meddelt os at Norge har fulgt EUTR tæt og forventes at implementere bestemmelserne som andre EU-medlemsstater. Kommissionen forventer dog ikke at dette vil ske fra 3. marts 2013 og indtil forordningen er officielt implementeret vil Norge være at betragte som et tredje-land.

Den Norske regering oplyser imidlertid at man forventer at være på plads således at loven også træder i kraft i Norge den 3. marts 2013.

Læs mere om den Norske regerings implementeringsarbejde her

Importerer man norsk træ skal man derfor være opmærksom på at ‘due diligence’ forpligtelsen formelt hviler på virksomheden indtil andet officielt er meddelt.

Schweiz er ikke så langt fremme som Norge, men har ifølge EU-Kommissionen udtrykt sin intention om at tilpasse sin eksisterende lovgivning til EU’s tømmerforordning.

Dette vil tage tid og indtil det sker, vil Schweiz være at betragte som et tredje-land.

Importerer man træ fra Schweiz skal man derfor være opmærksom på at ‘due diligence’ forpligtelsen formelt hviler på virksomheden.

 


Spørgsmål: Hvorfor er bambus og rattan omfattet af tømmerforordningen?

Svar: Toldkoderne bestemmer hvilke varer der er omfattet af EUTR

Modsat hvad man skulle tro omfatter EU’s tømmerforordning i visse tilfælde også produkter af bambus og rattan. Selvom bambus, rattan, rør, vidjer mv. botanisk set betegnes som græs, så er det toldkoden som afgør om produktet regnes som træ og er omfattet af EUTR.

Indgår der således bambus, rattan, rør, vidjer mv. i en vare og handles varen under en toldkode der er anført i annekset til tømmerforordningen, så er varen omfattet af bestemmelserne.

Tjek varens toldkode

Dermed kan visse møbler, pladeprodukter og gulve hvori der indgår f.eks. bambus være omfattet af bestemmelserne, så der er god grund til at tjekke varernes toldkoder. For der er også undtagelser.

Nedenstående toldkoder er nemlig ikke omfattet af tømmerforordningen:

94038100 Møbler af bambus, af spanskrør (undtagen siddemøbler og møbler til medicinsk, kirurgisk, dental eller veterinær brug)

94038900 Møbler af rør, vidjer eller andre materialer (undtagen af bambus, spanskrør, metal, træ og plast samt siddemøbler og møbler til medicinsk, kirurgisk, dental eller veterinær brug)

Undtaget er således varer der helt er lavet af bambus, rattan, rør, vidjer mv.

Papirvarer baseret på bambus, hørende under kapitel 47 og 48 i den kombinerede nomenklatur, er ligeledes undtaget og dermed ikke omfattet af bestemmelserne i tømmerforordningen.