Dansk Træforenings kommentar (26. feb. 2010) til artikler bragt i Jyllands Posten (16-17. feb. 2010).
Se den let afkortede version af nedenstående som blev bragt i Jyllands Posten den 26 feb. 2010 her
Lovligt træ
De to artikler - ’Danske hjem bugner af ulovligt træ’ og ’Butikker dumper med et brag’ (JP 16. & 17. februar) – synes at være skrevet efter devisen ’overdrivelse fremmer forståelsen’.
Flere gange bringes påstanden om at ’over en tredjedel af alt træ i Danmark er illegalt’. Denne vurdering er - undskyld udtrykket - helt ude i skoven og bidrager desværre til at kriminalisere materialet træ i almindelighed og tropisk træ i særdeleshed.
Påstanden bygger på en fejlcitering af WWF Verdensnaturfondens rapport fra 2008. Korrekt citeret vurderer WWF, at 16-19 % af importeret træ i EU har illegal eller mistænkelig oprindelse. Ud af det samlede træforbrug i EU svarer det til 5-6 %.
Danmark har en lang tradition for at anvende træ – både tropisk og tempereret. Men langt det meste træ vi forbruger stammer fra vore nordiske nabolande og fra danske skove. Miljøministeriet anslår i en analyse fra 2006 at forbruget af tropisk træ i Danmark udgør ca. 1 % af det samlede forbrug af træ.
Det præcise omfang af handel med ulovligt træ er i sagens natur vanskeligt at fastslå. Men det er ikke ensbetydende med at problemet ikke eksisterer. Dansk Træforening anerkender problemet med illegal hugst i udviklingslande, og arbejder målrettet for at undgå ulovligt træ.
Branchen har arbejdet med certificering som dokumentationsredskab i mange år og antallet af virksomheder der forhandler certificeret træ vokser støt.
Der findes i dag flere forskellige internationalt anerkendte certificeringsordninger, fx PEFC og FSC, der dokumenterer at træet stammer fra lovlig og bæredygtig skovdrift, og ikke blot én sådan som artiklernes forfatter ellers ihærdigt slår til lyd for.
Faktisk står træbranchen godt klædt på i forhold til andre materialer som stål, beton og plastic når det gælder om at kunne dokumentere oprindelse, lovlighed samt sociale og miljømæssige krav.
Men certificering af skovdriften er ressourcekrævende og netop i troperne er det certificerede skovareal fortsat begrænset.
Derfor er vi nødsaget til også at anvende alternative dokumentationsmuligheder, og selvom træ ikke er certificeret kan det godt være verificeret lovligt. Der findes i dag også flere ordninger som dokumenterer at træet er fældet i overensstemmelse med producentlandets lovgivning. Sådanne ordninger kan være et skridt på vejen mod fuld certificering.
Netop erkendelsen af at problemet med illegalt træ i verdenshandlen ikke løses fra den ene dag til den anden afspejles af EU’s bestræbelser på området.
I artiklen hævdes det fejlagtigt at EU forgæves siden 2003 har forsøgt at gennemføre programmet FLEGT.
Lovgivningen forventes ganske vist først at falde på plads senere i år, men arbejdet med at indgå partnerskabsaftaler med producentlande skrider fremad. Og dette arbejde handler om langsigtet at hjælpe de enkelte lande til at opbygge administrativ kapacitet til selv at sikre håndhævelse af skovloven.
Med JP’s artikler i hånden truer danske politikere nu med at haste en dansk særlovgivning igennem uden om EU.
Det er en betænkelig affære da national enegang under ingen omstændigheder vil løse et globalt problem. Ydermere risikerer man et firkantet forbud der ikke kan håndhæves. Det vil i værste fald resultere i at træ kriminaliseres og at tropisk træ afskæres fra markedet.
Og så bliver de tropiske lande, deres regnskove og deres lokalbefolkninger for alvor tabere.