Free cookie consent management tool by TermsFeed

Truede træarter

Truede træarter

CITES/Washingtonkonventionen og IUCN’s rødlister regulerer den internationale handel med truede vilde dyr og planter, herunder kommercielle træarter, så bestandene kan bevares for eftertiden.

CITES

Reglerne er forskellige, alt efter hvor truede de enkelte arter er. Nedenfor ses oversigten over de tre lister, som CITES opdeler arterne i:

  • Liste I omfatter arter som er stærkt truede af handel. Handel er forbudt medmindre formålet er ikke-kommercielt.
  • Liste II omfatter arter som er i fare for at blive truet af handel. Handel er tilladt, hvis den foregår på en kontrolleret måde.
  • Liste III omfatter arter som lokalt er truede af handel. Handel er tilladt, hvis den foregår på en kontrolleret måde.

Se listen her over træarter, der er omfattet af CITES

CITES reglerne spiller sammen med EU’s regler for import:

 

I Danmark gennemføres CITES-bestemmelserne således via en fælles EU-lovgivning.

 

Derudover spiller CITES sammen med EU’s Tømmerforordning EUTR.

 

Læs mere om CITES på Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø's hjemmeside

IUCN’s rødliste

Udover CITES bør man holde sig orienteret om rødlisten fra IUCN (International Union for Conservation of Nature).

 

For træarter der er anført som truede på rødlisten er der særlig grund til agtpågivenhed.

 

Listerne opererer med forskellige trusselsniveauer:

  1. Extinct
  2. Extinct in the wild
  3. Critically endangered
  4. Endangered
  5. Vulnerable
  6. Near threatened
  7. Least concern

 

Critically endangered, Endangered og Vulnerable udgør tilsammen kategorien ’Threatened’.

 

Der laves ikke separate udtræk på træarter, så den giver ikke en færdig liste over særligt belastede arter. Den kan i stedet benyttes som opslagsværk med indgang for den individuelle art – benyt det latinske artsnavn for at være sikker.

 

Se mere på iucnredlist.org