Fra den 27. september 2026 skærpes reglerne for grøn markedsføring som led i ændringer af markedsføringsloven. Skærpelsen følger af et EU-direktiv, som skal modvirke vildledende grønne udsagn og gøre det lettere for kunder og forbrugere at gennemskue, hvad virksomheder faktisk kan dokumentere.

Mange af kravene ligger i forlængelse af den praksis, Forbrugerombudsmanden allerede har beskrevet i sine anbefalinger om virksomheders miljømarkedsføring, men med de nye regler bliver grøn markedsføring reguleret mere direkte.

Vær derfor særlig opmærksom på følgende:

Undgå generiske grønne udsagn
Brede udsagn som “grøn”, “miljøvenlig”, “klimavenlig” eller “bæredygtig” bør bruges med stor forsigtighed. Efter de nye regler må generiske miljøudsagn som udgangspunkt kun bruges, hvis virksomheden kan dokumentere anerkendte fremragende miljøpræstationer.

I praksis vil det ofte være mere sikkert at skrive konkret, hvad udsagnet bygger på. Det kan fx være oplysninger om FSC- eller PEFC-certificering, sporbarhed, dokumenteret oprindelse eller en EPD, hvis dokumentationen vel at mærke er på plads.

Pas på egne grønne mærker, symboler og visuelle virkemidler
De nye regler skærper kravene til bæredygtighedsmærker. Det gælder ikke kun officielle miljømærker, men også egne symboler, grafiske mærker, grønne ikoner og lignende, hvis de giver indtryk af en miljømæssig fordel.

Bæredygtighedsmærker skal som udgangspunkt enten være etableret af en offentlig myndighed eller bygge på en certificeringsordning med klare krav og tredjepartskontrol.

Brug FSC, PEFC og Svanemærket korrekt
FSC, PEFC og Svanemærket skal bruges korrekt og i overensstemmelse med ordningernes egne regler.

FSC har offentliggjort reviderede varemærkekrav for organisationer med FSC-varemærkelicens. PEFC har også informeret om, hvad de skærpede regler betyder for PEFC-certificerede virksomheder, og Svanemærket har samlet vejledning om, hvordan virksomheder må kommunikere om grønne indsatser. Se links nedenfor.

Vær opmærksom på, at en certificering normalt dokumenterer noget bestemt, fx sporbarhed, skovforvaltning, produktkrav eller miljømærkning efter en bestemt ordning. Den kan derfor ikke uden videre bruges som grundlag for brede udsagn om, at et helt produkt, en hel produktkategori eller en hel virksomhed er “bæredygtig”.

Èn del gælder ikke for helheden
Hvis en miljømæssig fordel kun gælder en del af produktet, fx emballagen, produktionen, transporten eller en bestemt del af sortimentet, skal det fremgå tydeligt.

Det kan fx være vildledende at markedsføre en hel produktgruppe som “bæredygtig”, hvis dokumentationen kun vedrører én komponent, én certificeret del, én leverance eller én del af værdikæden.

Gennemgå markedsføringen i god tid
De nye regler gælder fra 27. september 2026.

Vi anbefaler derfor, at I allerede nu gennemgår:

• hjemmesider og webshops
• produktblade og teknisk salgsmateriale
• emballage, etiketter og labels
• kampagner, annoncer og messestande
• sociale medier og nyhedsbreve
• interne grønne mærker, symboler og standardformuleringer
• brugen af FSC-, PEFC- og Svanemærket

En enkel tommelfingerregel er: Hvis et grønt udsagn ikke kan dokumenteres klart, skal det præciseres eller fjernes.

Forbrugerombudsmanden arbejder på en opdateret version af anbefalingerne om virksomheders miljømarkedsføring. Vi følger udviklingen og orienterer nærmere, når den reviderede vejledning foreligger.

Læs mere her:

FSC

Reviderede varemærkekrav for organisationer med FSC-varemærkelicens

PEFC

PEFC: Nyt EU-direktiv skærper kravene til grøn kommunikation

Svanemærket

Hvordan må I kommunikere om jeres grønne indsatser?

Forbrugerombudsmanden

Forbrugerombudsmanden: Miljømæssige og etiske udsagn i markedsføringen

Forbrugerombudsmandens anbefalinger om virksomheders miljømarkedsføring