Alle byggevarer, herunder byggevarer af træ, som der er udarbejdet en harmoniseret standard for, og hvor overgangsperioden er udløbet, skal CE-mærkes, for at kunne bringes på EU’s marked.
Den Europæiske Byggevareforordning skal sikre byggevarers frie bevægelighed i EU’s indre marked. Det sker gennem CE-mærkning af byggevarerne. CE-mærket angiver at byggevaren opfylder en række mindstekrav, der indebærer at den frit kan omsættes og anvendes i alle EU-lande uden nye krav om national prøvning og godkendelse.
CE-mærkningen bliver obligatorisk for alle byggevarer, også byggevarer af træ, i takt med at der bliver udarbejdet en harmoniseret standard eller en europæisk teknisk godkendelse (ETA) for de pågældende byggevarer.
Byggevareforordningen indeholder som noget nyt et krav om, at bæredygtighed skal deklareres for alle byggevarer. Dette krav træder dog ikke i kraft pr. 1. juli 2013.
Som noget nyt skal der pr. 1. juli 2013 udarbejdes en Ydeevnedeklaration (DoP) i stedet for en overensstemmelseserklæring.
Den danske lovgivning om CE-mærkning af byggevarer slår to vigtige forhold fast: Byggevarer må kun markedsføres eller sælges i Danmark:
Produkttyper som er omfattet af disse harmoniserede standarder, og som derfor skal bære CE-mærkning, er materialer der indgår ’varigt’ eller som en ’fast del’ i byggeriet.
Produkttyper til møbler, inventar, såsom køkkener, skabe og lignende er derimod ikke omfattet af det europæiske byggevaredirektiv og skal derfor ikke CE-mærkes.
Byggevareforordningen indeholder forpligtelser for medlemsstaterne til at gennemføre markedsovervågning. Dette har fungeret siden 2010 i Danmark, og myndighederne gennemfører årligt 2 proaktive markedsindsatser rettet mod forskellige byggevarer.
Ansvaret for at CE-mærkningen foretages korrekt og på det rigtige grundlag påhviler den, der bringer produktet på det danske marked, hvilket kan være: producenten, dennes agent/repræsentant, importøren eller den industrielle aftager.
Læs mere om overgangen fra Byggevaredirektiv til Byggevareforordning i denne pjece fra Dansk Standard.
Massive parketprodukter med fer og not (EN 13226)
Massive parketstavsprodukter (EN 13227)
Klodsgulve og tilsvarende massive gulvtyper, f.eks. langstave (EN 13228)
Mosaikparket (EN 13488)
Lamelparket (EN 13489)
Massive parketbrædder af løvtræ (EN 13629)
Massive brædder af nåletræ (EN 13990
Dansk Træforening har, i samarbejde med Dansk Standard, etableret en verifikationsordning for træbaserede byggevarer. Ordningen er et hjælpeværktøj til efterlevelse af det nationale dokumentationsgrundlag og krav til CE-mærkede byggevarer.
Medlemmer af Dansk Træforening får adgang til ordningen til en favorabel pris.
CITES - møde om sagsbehandlingstider 🔑
19-12-2024
Antidumpingundersøgelse hårdttræskrydsfiner fra Kina - registrering af import 🔑
18-12-2024
EUDR-udsættelse vedtaget i EU-Parlamentet 🔑
18-12-2024
Pressemeddelelse: Ny vidensbank samler og deler brandtests af biogene byggematerialer
11-12-2024
EUDR - Et skridt tættere på 12 måneders udsættelse 🔑
04-12-2024
Nyt partnerskab for dansk træbyggeri
28-11-2024