Kunne du tænke dig et studenterjob, der giver stor indsigt i den danske og internationale træbranche? Er du interesseret i træets rolle i samfundets grønne omstilling? Har du nogenlunde styr på statistik og markedsanalyse? Så har vi studenterjobbet til dig.
Dansk Træforening er brancheforening for Danmarks træimportører, og vores medlemmer sourcer træ fra hele verden. Foreningen arbejder i krydsfeltet mellem træmarkedet og den internationale skovpolitik og arbejder for at fremme forbruget af bæredygtigt produceret træ. Vi har et godt og tæt samarbejde med træbranchens øvrige kræfter i ind- og udland.
Dansk Træforening er også sekretariat for træbranches fælles informationsprojekt Træ.dk, som arbejder for at promovere naturens geniale råstof, primært via hjemmeside, nyhedsbreve og sociale medier.
Vi mangler en student, som kan hjælpe os med det daglige arbejde, og som i udgangspunktet har flair for tal, gode formidlingsevner og interesse for sociale medier. Derudover er vi åbne og nysgerrige efter, hvad du kan bidrage med.
Det, vi tilbyder
Hos Dansk Træforening får du mulighed for at få masser af erfaring med forskellige kommunikationsopgaver og lære en brancheforening at kende indefra. Vi er et lille sekretariat med to medarbejdere, så du får lov til at få fingre i langt det meste af det, vi beskæftiger os med.
Som vores nye studentermedhjælper bliver du både en del af en den daglige drift og kommer også til at indgå i forskellige projekter.
Arbejdstiden er på 10-15 timer ugentligt med gode muligheder for fleksibilitet. Vi holder til på en smuk gammel herregård i Gammel Holte og har gratis frokostordning.
Det, du kommer til at lave
Som student hos Dansk Træforening bliver din primære opgave udarbejdelse af importstatistikker og markedsinformation m.m. til foreningens medlemmer.
Sekundært at researche til og skrive artikler til Træ.dk, lave nyhedsbrev og indgå i det almindelige redaktionelle arbejde samt forbedre vores tilstedeværelse på LinkedIn, Facebook og Instagram.
Derudover er der en række faste, administrative opgaver som at opdatere Træforeningens hjemmeside, skabe nyt indhold til www.træ.dk og besvare kommentarer og henvendelser til Træ.dks brevkasse, holde styr på Træ.dk’s træambassadører og hjælpe til med planlægning og praktiske gøremål i forhold til møder og events.
Vores ønskeliste til dig
Ingen får alt, hvad de peger på, men kan du genkende dig selv i de fleste af punkterne herunder, er vi godt på vej:
· Du er i gang med en videregående uddannelse inden for skovbrug, ingeniørvidenskab, miljøpolitik eller anden relevant uddannelse og har minimum et år tilbage som studerende, gerne mere
· Flair for tal
· Du har lyst til at få indsigt i den danske og internationale træbranche og arbejde med promovering af træ
· Du kender måske lidt (eller meget?) til skovdrift, træ og træprodukter
· Du kan lide at skrive og bevæger dig hjemmevant på sociale medier
· Du er ikke bange for rutineprægede opgaver – for de er en del af pakken. Vi kan selv kopiere og lave kaffe, men der vil være mindre udfordrende opgaver noget af tiden
Vi forventer ikke, at du kan opfylde samtlige ønsker, og vi er åbne over for at finde ud af, hvordan vi bedst matcher vores behov med dine interesser.
Ansøgning:
Send ansøgning og CV til Dansk Træforening på dktimber@dktimber.dk snarest muligt. Vi afholder løbende samtaler.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte kommunikationsansvarlig Dorte Julie Engbo på dorte@dktimber.dk eller 6118 8527.
Læs mere om os på www.dktimber.dk og www.træ.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Pressemeddelelse: Ny vidensbank samler og deler brandtests af biogene byggematerialer
11-12-2024
EUDR - Et skridt tættere på 12 måneders udsættelse 🔑
04-12-2024
Nyt partnerskab for dansk træbyggeri
28-11-2024
EUDR: Nyt fra Ministerrådet og materialer og optagelser af styrelsens webinar 🔑
20-11-2024
International Hardwood Conference, IHC 2024 - Pressemeddelelse og materiale 🔑
15-11-2024
International Softwood Conference 2024: Pressemeddelelse og præsentationer 🔑
14-11-2024